ALL BLACK DOLLAR DOLLARS

**fra indsigt til insekt

og de umådelige skove
forvandler sig
til smilende marker
- som vandes
med menneskenes sved
i hvilket man kan se
slaveriet og ulykken
spire og vokse
med afgrøderne

som vandes med Johanne
Heibergs sved
i hvilket man kan se
slaveriet og ulykken
spire
og vokse
fra hinanden
mens lydene smelter
sammen og
inflationen stiger og
økonomien falder
fra hinanden
mellem to hjerteslag
kan en tanke fanges
- men ikke fastholdes
som en opsparing
hvor bemyndigelsen
til at falde på halen
over renters rente
blot er påmindelse
om bedrageriets
(manglende?)
halveringstid

enkeltlinjer

DENNE FRIST KAN IKKE FORLÆNGES

Jeg beklager dybt at dine børn må dø

You can have my gun/when you pry it from the fingers/of my cold, dead child

Jorden er en stakket frist

Jeg er ligeglad. Jeg ryger. Det er sejt.

**

konstant være i bevægelse
mellem to kroppe to hænder
at blive overrakt til
en andens varetægt

i det sekund
hvor en hånd giver slip
og en anden tager fat

som biens befrielse
fra rosens tunge
kødfyldte blade
idet lyset rammer kronen
og alt folder sig ud
pengesedlen ”carl nielsen fold dig ud!”
om bien lukkes et syltetøjsglas
og den støder fremover kroppen
mod ingenting
i det sekund
hvor en krop giver slip
og en anden tager fat
der findes friheden
og i friheden findes
en forvandling
i den andens hånd
vil Carl Nielsen
blive foldet sammen igen
bien dør ikke i glasset
men vil opfylde et andet formål
den bliver en glasbi
der kan splintres i tusind stykker
i det sekund
hvor en hånd giver slip
og en anden ikke tager fat
i de gråspurve
der engang sad på
pengesedlerne
nu er de visne og kan rives i stykker
overgangen mellem to hænder
blev ikke fuldført
og den frihed der eksisterer
i bevægelsen fra en
hånd til en anden
frøs fast
en glasbi
der blev tabt
fordi der ikke var nogen til at tage imod
på den anden side
er græsset grønnere
hænderne rødere
pengene sortere
i det sekund
hvor en hånd giver slip
og en anden tager fat
mister du dit tilhørsforhold
dit udgangspunkt bliver
en lænke om din ankel
så længe der ikke er nogen destination
et mål
din frihed bliver din død
angsten er en påmindelse om
at du lever

**Sund fornuft er ikke så sund igen

:differencen,
er det forskellen :
hvor meget luft
hvor meget rum
(..)
afstanden mellem over og underskud
et enkelt nul
et stort hul

når først dét er tilbagelagt
er det kun
op op op / ned ned ned

herefter går det mod himlen / langt under bundlinjen
100 bliver til 1000 bliver til 100 tusinde plove
gennem bruttonationalproduktet / min kære

sund fornuft er ikke så sund igen
det er mere et spørgsmål om kroner
og hvor langt ud i skoven
jeg er

hvert blad er et afdrag
der falder til jorden
der er mørk
sort
som markedet
hvor jeg betaler for den tid
du giver mig
og stadig bliver jeg ældre

hvert blad er et læ
for den krop jeg har kær
nøjagtig som da det hele startede

og senere kom en fra ørknen
eller ned fra bjerget med tavler
jeg står i skoven
med kronerne mellem hænderne og savler

* alle disse huller i budgettet / alle disse nuller i budgettet *

+ og har du penge så må du få / og har du ingen så må du tro +

* der skal komme røg fra brand / der skal være luft mellem dine hænder *

firehundredetusinder plove gennem budgettet

i)

gaderne i København er til salg
og husene
træerne
er kun papir

ii)

Højhusene i København
ligner gamle egetræer
kan du høre vinden
hviske i bladene
den varme luft
i elevatoren
Carl Nielsen sidder i det
store hule træ
og spiller på kabeltovene
mens vi andre kører op
og ned
ad gaderne, stræderne, pisserenden, rimene i benene, rillerne i risten, fristen og fristelserne, frelseren, Carl i Kongens Have, Carl i København, Kongens København, et navn på en kagemand, monotoni mekanik nikke nik rette mak makke ret prik rikke prik prik prutte rut trut tralala-a-la-larm lurendrejer, gadefejer, fingernem, lister farverne frem og længere frem, fri for tidligere nuancer, ambulancér, balancer!, jeg vil ha’ mer’, der, der, der og der er Carl. Kommet til KBH, komponerer, ramponerer, himlen er blå, bladene ... vender sig i vinden efter Carl, Kanonkongens Havenissenar.

iii)

”har du to kroner” spørger en mand
og jeg kigger på den tokrone jeg lægger i hans håndflade
den har formen som en rundkørsel
bortset fra at der hverken er udfartsveje eller indfald
jeg tænker på højhusene
de har ikke arme
det har træerne
og menneskene
huse har ingen hænder og alligevel så meget varm luft
i boligmarkedet
folk bor i varmluftsballoner
i København,
varmlufthavn.

iv)

Der er meget varm luft mellem hænder

det er her værdien findes
overskuddet er varm luft

Niels Bohr taler i populære termer
om energiens konstans
mister én energi
vil andre modtage

nøjagtig som kapitalens værdi:
køber du af mig
får jeg penge du giver,
staten tager
tiden går og
inflationen gør indhug

varm luft anvendes derfor som regulerende faktor
en aggressiv spiller på nye markeder
så meget luft der kan sive ud
så meget luft der kan puste balloner op
så meget luft i dine lunger

Det er svært at sige om seddelpressen forældes
så længe det handler om at holde dampen oppe
og ikke fastfryse

så længe kursen er fri er der noget at tale om
er der noget at tale om
noget at tælle
fortælle
fortættet
forjættet
for satan
sat’ns
statens
breve kan åbnes med damp
og derved ikke efterlade noget spor
hver gang en paragraf tilføjes
sættes en gummibåd ud i pengehavet
det er vigtigt med et sikkerhedsnet i et cirkus
det er vigtigt at kunne skille de små fisk fra de store

Der findes forskellige scenarier,
hvor trykket på den økonomiske situation kan afprøves.

Kuldioxid er hyppigt anvendt som alternativ til varm luft,
da overophedning er en udbredt dødsårsag
blandt tænkere og andre spekulanter.

Den videnskabelige usikkerhed minder om den økonomiske ustabilitet,
men bivirkninger kan indtræffe yderest forskelligt
afhængig af de talværdier, der er sat i spil.

Når to elsker hinanden er det nemt at få det til at gå op.
Men afhængig af antallet af medvirkende
vil økonomiske udsving kunne føre til sammenbrud,
mens den videnskabelige usikkerhed formindskes
ved så store mængder.

Det er med kærlighed som med budgetter

Det er med København som det er med naturen

Det er med afslutninger som det er med begyndelser

Det er med hvid som det er med blå

Det er med dig som det er med mig

Carl/musik/forvandling

Carl, knitrende mellem fingrene
Carl, så tynd som papir
Carl, langt fra hjemmet
Carl, uden vand
Carl, helt tørret ind
Carl, er du syg?
Carl, kan jeg gøre noget for dig?
Carl, kan jeg gøre noget med dig?
Jeg vil bruge dig, Carl
Jeg vil have dig hos mig, Carl
Men du er ikke til at stole på, Carl
Du falder for billige tricks, Carl
og for storbarmede blondiner, Carl
Jeg ved aldrig hvor jeg har dig, Carl
I baglommen eller håndtasken, Carl
og så er du forsvundet

inflation/fald/fri rytme

Den gamle dame faldt om
Den gamle dame på fortovet
Den gamle dame i vandpytten
Hendes frakke i vandpytten
Hendes lomme i vandpytten
Hånden knuget om tyverne i lommen
Hånden faldt ud af lommen
Tyverne bliver våde
Tyverne eksisterer
Hånden eksisterer
Hånden er åben
Hånden er slap
Den gamle dame ligger stille
Hendes øjne skinner som blanke tyvere
Hendes øjne er våde som vandpytter
Hendes øjne blir der ikke brug for nu
Hendes tyvere bliver der ikke brug for nu

"Når folket morer sig
politiserer de ikke"

Carl Nielsen kommer til København
og begynder at slå på ting
så København bliver til ”gør gavn”
og træerne i Kgs. Have er som
tangenter, alléen altså et klaver
og fuglene skriger
gi os mer! Og fuglene, ekstatiske
regenter transformerer Carls slag
til varige udtryk, som Landbrugsreform,
flag og psykotiske syner af bournonvilleballetpiger
formerer sig med træerne og soldaterne
marcherer til den blide rytme, som er
Carls og fuglene der dykker i et væk
så fredelige borgere bliver marionetter
i Carls klog og Carls klo hamrer
kling-klang til dyner
ding-dang til operetter og så videre
videre i vilde styrt og forsikringsselskabernes sang
bliver til ”det bliver dyrt”.

**Penge og ting der falder

Når tingene falder ud af mine hænder
og pengenes værdi falder, falder
ud af det skrøbelige oppustet og
ind i det reale
og mine hænder falder af og ud
af tingene er tingenes tilstand
det uholdbare jeg, og jeg falder
så lang jeg er som en art
obligation eller noget andet stabilt
som en forskel til det reale
der er tingenes tilstand
netop nu, som en god investering
i en sikker bolig eller en usikker
fremtid af modlys, udsagn og afføring
fra toppen af boblen
er der godt udsyn, en god udsigt
men ingen indsigt i tingene så
mærkelige uigennemtrængelige de er
indtil jorden kysses igen er jeg en usikker
form af jeg, med hænderne som
krampagtigt holder fast i det faldende
i et naivt forsøg på et forestille en inflation.

Johanne Louise Heiberg tjener OK
som skuespiller, nej, hun kan ikke klage,
jeg mener: ”Hvem kan klage der har råd til kage”.

Johanne Louise Heiberg kan godt li at købe kage:
hver formiddag, når hun er ude for at promovere
sit nye stykke, driver hun forbi konditoren
for at tjekke den seneste kage ud,
og falder den i smag, ja, så køber hun den,
nej, ikke barre den, hun køber et dusin af slagsen
og hun æder dem, hun gumler, guffer, sluger
dem på stedet, hun får fråder på
ædern, ja, det derfor hun er så
rundbenet, æblekindet, let buttet, med former,
ja, som rigtig en dame skal ha det,
hun siger altid:
”Tynde mennesker kan ikke deklamere poesi
ikke provokere sindsbevægelse
ikke vise sjæl”

Johanne Louise Heiberg har god kontakt
Til sin sjæl, det betror hun mig, og videre:
”Har du noget græs?”

Johanne Louise Heiberg bruger en del
af sin indkomst på beroligende og
bevidsthedsudvidende medikamenter.
”Det er nødvendigt”, siger hun,
”for at kunne være karakter” …
”man må kunne glemme sig selv”.
Det er sådden en form for ekstra kostume
hun bruger – et ekstra lag, som, som
sidegevinst giver dybe øjne, men, altså,
bortset fra kage- og græskøberiet
er Johanne Louise Heiberg ikke nogen
god shopper. Det er lidt ulækkert sys hun,
den måde hvorpå alle bare køber og køber
ting og skrammel for derigennem at få sig
en smule identitet, en smule lys i deres grå
almindelige hatteliv.
”Næe, så skulle de hellere tag og ta i teatret
sku de, så skal de se lys”, det
fortæller hun mig inden hun forsvinder ned
af Strøget og ind i det dunkle.

Johanne Louise Heiberg har en aftale
med en journalist.

"3 mulige rytmestemmer"

* faldbudt, fortrudt, fantasiforskudt, forladt, fallit bandit *

- dagene falder på som bladende falder af -

* fallitfaldera *

Carl Nielsen i Kongens Have (1)

* bladene er skiftevis sorte og hvide
Carl har taget stikkerne
fra Blixen og spiller
de sorte blade glødende røde
og for hver gang han slår
på et hvidt blad
slår han farven ud;
to gange
og glarmesteren kaldes på arbejde

- der går ikke lang tid før København
kun vil være glas og glohedt metal
vi er for længst holdt op
med at sove i træerne
vi er for længst
forlængst

* Budgettet er en hverdagsaften og som om
noget stort er på vej.
Aktierne stiger til lejligheden ovenpå og
indkredser stilheden.
Pengetrykkeriet i Svanemølleværket.
For nærværende står alt på maximering allerede
hver eneste krone er en lytten til dét.

- Når begge visere rammer Tolv
og omstyrter døgnet
kigger jeg på bundlinjen
[ og grundvandet, vandspejlet, spændingen,
om det flyder over
om det kan bære endnu et skib
endnu en søsættelse og
bisættelse ]
de små røde mænd
der står med angstens sved

Er der kun få
kan de klemmes mellem fingrene
som små lus
der lægger æg og mens
renten stiger bliver de flere;
stimler sammen og hvor jeg før satte
min sorte underskrift er nu en blodplet
som myggemor har snablen nede i
det kan blive et blodbad
byen der males rød
lægges ned
elevatoren tager mig
til højre
dørene går op og i
øjenlåg åbnes
læberne presses sammen
seddelpressen kører
og bag lågerne i julekalenderen
dine øjne så blå i den hvide sne
knoglerne blå bag din lyse hud
Carl Nielsen slår igen den hvide farve ud
to gang og glarmesteren
kaldes på arbejde.

Dine glasben
er slanke højhuse ved molen
jeg
er blot på visit ved kanalen.

**fald/inflation/prosa1

Karen falder ned af trappen, og Carl
åbner sin dør og lukker den bag sig
og Karens hår kommer i klemme i døren
og Carl falder over Karen, Carl

falder ned af trappen, og Johanne Luise
åbner sin dør og lukker den bag sig
og Carls hat kommer i klemme i døren
og Johanne Luise falder over Carl, Johanne Luise

falder ned af trappen, og Niels
åbner sin dør og lukker den bag sig
og Johanne Luises teatralske væsen kommer i klemme i døren
og Niels falder over Carl, Niels

falder ned af trappen, og Anna og Michael
åbner deres dør og lukker den bag sig
og Niels' pibe kommer i klemme i døren
og Anna og Michael danser hen over Niels og lykkeligt ned af trappen

og trappen er en metafor for grafen over alle verdens aktiers kurs.

musik/Carl

Ænderne som sidder inde i strygerne, bygerne falder som pengene ud af lommerne, ud i sengene, ænderne flyver. Spiser. Grønt, og træerne. Falder som aktier og revner som maver, fulde af gaver SOM KOSTER PENGE. En tiger farer vild i blæsersektionen. Pandaen har gemt sig i dirrigentens stok. Storkene i rederne på skorstenene, mere specifikt de to tykke tubaer. To tykke mænd. Flodheste. Tænderne er ruller med 20ere, 10ere. Flækkes, hældes ud i kasseapparatets små lukkede rum. Massevis af puder under poterne. Ingen siger en lyd. Hvem ved hvordan en Zebra siger? Klok, klok. Hovdyret. Striberne trækkes som lig op af mosen. Posen fuld af paukere. Klimaks.

**Johanne Luise

firkanten har fire hjørner
som i forbindelse med hinanden
afgrænser dens flade

således at hvert hjørne
har direkte forbindelse
til to af de andre hjørner

disse to andre hjørner
har ligeledes forbindelser
til de øvrige

og således når man midlertidigt
til det sidste hjørne

forestiller man sig i mellemtiden
at alle firkantens hjørner
har forbindelser til hinanden
kommer der i midten af firkanten
oven i de fire velkendte hjørner
yderligere fire hjørner til syne

og derudover fire trekanter
de fire trekanter har samlet set
tolv hjørner

således bliver firkantens flade
temmelig vægelsindet

og denne vægelsindethed
manifesterer sig
i nogle træer i en skov

og i nogle mænd
som er begyndt at fælde
disse træer

som falder med store brag
og bliver samlet op og fragtet
til et savværk hvor de skæres op

senere i forløbet er træerne
blevet høvlet til planker
og banket sammen
til den før omtalte
tolvhjørnede firkant

hvorpå Johanne Luise Heiberg står

af: Åbent brev til De Forenede Nationer

Jeg henvender mig til De Forenede Nationer
med disse betragtninger
i håbet om at bidrage til bestræbelserne
for at finde en realistisk indstilling
til de alvorlige og påtrængende spørgsmål,
som menneskeheden er stillet overfor.

De fremsatte synspunkter
skulle vise,
at ethvert initiativ
fra en hvilkensomhelst side,
der tilsigter at fjerne hindringer
for gensidig oplysning og samkvem,
vil kunne være af den største betydning for at løse
den hårdknude, verdensforholdene
for tiden
er kommmet i, og tilskynde
andre til at tage skridt
i samme retning.

En indsats af alle,
personer såvel som nationer,
der vil gå ind
for fremme af mellemfolkeligt samarbejde,
er nødvendig
for i alle lande
med stadig større klarhed
og styrke
at rejse kravet
om en åben
verden.

København, den 9. juni 1950.

Niels Bohr.

**ANNA OG MICHAEL ANKER ER ET SPØRGSMÅL OM LIGESTILLING

De fem sedler har portrætter af: Karen Blixen, Carl Nielsen, Johanne Luise Heiberg, Niels Bohr samt et dobbeltportræt af Anna og Michael Ancher, som alle har gjort en indsats inden for kunst eller videnskab.

Valgt ud fra forskellighed
Portrætterne er valgt, så de klart adskiller sig fra hinanden. Der er både kvinde- og mandsportrætter. Desuden er det personer fra forskellige epoker, hvilket bl.a. ses i variationen af påklædning og frisurer. Variationen gør, at det er nemmere at identificere den enkelte pengeseddel.

Krav til portrættet
Valget af de seks personer er foretaget på baggrund af en nøje gennemgang af mands- og kvindeportrætter. Der er en række krav, som skal opfyldes inden valget af et portræt. Der skal først og fremmest eksistere et præcist og livfuldt billede af personen, som egner sig til at blive omsat til kobbertryk. Portrættet bør være skulpturelt og vise klare former. Derudover er det en dansk tradition ikke at afbilde nulevende personer på pengesedler.

(fra Nationalbankens hjemmeside)

**Johanne Luise Heiberg

Jeg foretrækker sjældent at sidde yderst, der må gerne være nogen til både
højre og venstre. Dem, der sidder tættest kalder jeg mine venner, mens
dem, der sidder længere væk kun af og til bidrager til min oplevelse med
grin og klapsalver.

Mine venner, jeg og det øvrige publikum er samlet omkring en sag. En lille
sag. Hun hedder Johanne Luise Heiberg. I mens hun fortæller om hvorledes
det at blive kopieret efter alle kunstens regler falder det mig ind, at mytteri
er et udmærket begreb i forbindelse med historieskrivningen.

Piratkopiering er en måde at sprede historien og derved sikre at tid, der er
gået, ikke forsvinder. Omvendt forholder det sig med mytteri:
Den er en kamp mod tiden og hvis først klingerne krydset som to visere, der
begge rammer Tolv, så omstyrtes døgnet, året, alle forfatteres liv.

Johanne Luise Heiberg holder vejret et sekund
i Tolv. Det gør jeg også ... ... og mine venner holder hinanden i hænderne.
En lang kæde, et tog, der strækker sig fra afrejsestationen til det sidste
trinbræt. En streg i regningen? En streg over fortiden bliver en skygge over
fremtiden.

Når så mange holder vejret bliver det sekund fastholdt som en opsparing,
der nedfryses. Publikum der afventer Johanne Luise Heibergs første
vejrtrækning, der aldrig kommer.
Ingen kender stilheden før der ikke er andet tilbage end hukommelsen
om et spotlys og skyggen fra et menneske. Det sortner bag øjenene. Scenen
exploderer. Folk ligger spredt ud på gulvet og hiver efter vejret. Hænderne
har de hevet til sig. Og Johanne Luise Heiberg bader i vores ansigters sved.

**Heiberg Scenen

Heiberg er ikke på scenen

Fra venstre kommer Heiberg ind på scenen med brysterne først,
på hovedet har hun ingenting
og hendes hænder er tomme

Heiberg lægger dig på knæ og plukker en blomst,
der ikke er en lilje

Heiberg sætter tænderne i blomsten og giver slip
Heiberg holder blomsten mellem tænderne

Heiberg rejser sig og går tre skridt til sin egen højre

Heiberg står på et kryds som Heiberg ikke kan se (fordi hun står på det)

- et spotlys tændes over heiberg

- resten af scenen bliver mørk

Heiberg klapper to gange i hænderne

- et andet spotlys tændes til højre for heiberg

- det rammer en vase der er tom.

Heiberg går over til vasen og stikker højre fod i den

Heiberg tager hånden i venstre lomme

Op af lommen tager heiberg et bundt af pengesedler

Heiberg tager den øverste seddel med højre hånd, krøller den sammen og lader den falde mod jorden

Heiberg klapper to gange i hænderne

- et andet spotlys tændes til højre for heiberg

- det rammer en stol der er tom

Heiberg tager foden og af vasen, går hen til stolen, og lægger blomsten på stolen

Heiberg tager den øverste seddel med højre hånd, krøller den sammen og lader den falde mod jorden

Heiberg klapper to gange i hænderne

- et andet spotlys tændes til højre for heiberg

- der er ingen ting i spotlyset

Heiberg går hen i spotlyset

Heiberg tager den øverste seddel med højre hånd, krøller den sammen og lader den falde mod jorden

Heiberg forlader scenen

Heiberg er ikke på scenen

- alle spotlys slukkes

Heiberg er ikke på scenen

Heiberg kommer ind på scenen fra højre

Scenen er helt mørk

I venstre hånd bærer hun en lygte – den er ikke tændt

Heiberg tænder lygten, og lyskeglen kører hen over gulvet

Lyskeglen finder en sammenkrøllet pengeseddel

Heiberg bukker sig ned og samler den op

Lyskeglen finder endnu en sammenkrøllet pengeseddel

Heiberg bukker sig ned og samler den op

Ved siden af pengeseddelen står en stol

På stolen ligger en blomst

Heiberg sætter sig på stolen og kvaser blomsten

Lyskeglen finder endnu en sammenkrøllet pengeseddel

Heiberg gør hen til pengeseddelen

Heiberg bukker sig ned og samler den op

Ved siden af pengeseddelen står en vase

I vasen er der en fod

Heiberg slukker lygten

Scenen er mørk

Inflasion rytmesektion chrz

Bomber i havet er penge ud af vinduet

Æbler i haven er værd at falde for

tænke tænke tank
aldrig tænke tomt igen

grundstoffer

Verdensbanken har udsendt følgende notat vedrørende grundstoffer i basale økonomiske forhold

*) trojanske heste = teoretisk enhed og samlebetegnelse for periodegruppe 1: papirseddler, jernmønter, checkhæftemaskiner, oppustelige plastikkort

**) røde mænd på bundlinjen = hyppigt forekommende fænomen ved få eller manglende udbytningsformer.

***) spilleplader = betegnelse for ansigtsløs markedsplads under pseudomottoet ingen indsats ingen gevinst.

****) luftkasteller = under afvikling. Se den ballondyr.

*****) Ballondyr = farverige. kan bøjes og strækkes af de statsautoriserede klovne til ære for de røde mænd på bundlinjen.

******) Den grimme ælling = gammlet flagskib der trækker bundproppen op før den krydser nyt hav

(...)

naturen er fantastisk

abrikoser, abrikostræerne
findes ikke
græssende køer, duftende af nyslået græs, rosenrød
findes ikke
indiske elefanter, store
isbjerge og vinden i dit hår
findes ikke
størknet harpiks, solens rødmen og albinokrokodiller
findes ikke
krager der ligner huller i himlen, vandspejle, agurker
findes ikke
bananfluer, bananer og en flue lysende som en ildtang
findes ikke
i et teater
men i naturen
og måske kom det fra min mund
hvis, så vokser naturen nu i dine ørers voks
som karsen fra vattet

**finanser

nok nærmere det rene vand
ved siden af hvad verdensbanken
vasker sine hænder i et hav af undskyldninger
finanser, nedskæringer, opbrud, rentefald, inflation,
afskrivninger på betalingsbalancen
hvilken kreditværdighed!
hvilken kreditværdighed?
HC ANDERSEN ER DØD! MARKERNE ER LAGT BRAK!
ØKONOMIEN ER FALDET FRA HINANDEN OG IMPERIALismen
er en by i Rusland og en biograf i København
fortjeneste er ikke retfærdig
fordeling, forfærdelige regnestykker
// om lidt kommer regnen
om lidt kommer regnen
det har intet med vejret at gøre //
JEG SIGER JER! DET RENE VAND
fra verdensbankens store baljer med hvidt papir
trykkeklart, billige prægeplader, billige maskiner med
vesteuropæiske børnearbejdere foran TV-skærmen
de har ingen finanser at spekulere i
og deres forældre kommer ikke hjem fra fabrikken
(...)
når de modtager den første mønt og
lægger den i lommen
er det allerede
for sent. Det er en trojansk
hest, en virus, der nedbryder indefra.
ikke bare dit skind, men dit kød og blod er solgt.
du har ikke skudt papegøjen,
du er selv en bjørn uden skind
og bedraget af verdensbankens tre vise-mænd/sangere

ballondyr er ikke spild af papir

ingen bjæffen
ingen hylen
intet gris
intet tiggeri - jo
Københavns tiggeri
at verdensbanken skal sende nyt oppusteligt plastic
til de statsautoriserede klovne
der binder knuder og sløjfter
bøjer og strækker
til gunst for de små røde mænd på bundlinjen
se: hvilken hest
se: Den grimme ælling
se: Birgitte Bardot

og så over Atlanten...
hvor er det nu Verdensbanken ligger,
de skal have mere papir

Københavns Grundvand

:: lille vandspejl under jorden der ::

*

I Kongens København kan du få vand
fra hanerne
koldt, køligt - klart, klart

I Kongens København er rørene rustne
under jorden
vandet er - klart, klart

I Kongens København er der ingen rotter
i gaderne
men under - klart, klart

I Kongens København, I Kongens København

*

stiger og falder
stiger og falder
hvornår kommer det store
raballer
om vandet under København
ikke det du og jeg, vi
drikker her i København,
men det husene, bygningerne
står og falder med
vandet under
Kongens København.

Knækprosa

når klovnen i cirkus lavede ballondyr
ville jeg ikke ind på arenaen og have et
jeg brød mig ikke om dem
eller var i hvert fald panisk angst
for at blive trukket frem i lyset
hvor alles øjne ville hvile på mig
og det eventuelle ballondyr
så jeg krøb sammen og stirrede ned i jorden
tænk hvis han peger på mig
bare han ikke peger på mig
tænkte jeg med adrenalinet pumpende rundt i årerne
jeg forstod ikke de børn der rakte hånden op
for at komme op til klovnen
de måtte være sindssyge
forstod de ikke konsekvenserne af deres handling,
havde de virkelig lyst til det, de indlod sig på?
ønskede de sig så brændende at eje et ballondyr?
kunne opfyldelsen af dette ønske
kompensere for de skrækkelige sekunder
hvor de foran hele publikum
skulle fortælle ballonmanden deres navn
og eventuelt besvare andre, ukendte spørgsmål?

jeg har det stadig på den samme måde
med folk der frivilligt stiller sig op på scener
endda uden at få et ballondyr for det

grundstofferne er ordnet i det periodiske system
så børnene kan lære om dem
det er en god ide
der fremmer forskning i naturvidenskab
naturvidenskab er sejere end humaniora
fordi børnene lærer om grundstoffer
i de naturvidenskabelige fag
og mange mener at viden om grundstoffer er mere sikker
end anden viden
både på arbejdsmarkedet og på det rent personlige plan
en humanist er en humanist er en humanist
og det kan man ikke bruge til noget
i forhold til svineproducenter, der skal bruge et luftrensningsanlæg
i forhold til at beregne, hvor en flodbølge rammer
i forhold til at forbedre medicinen mod aids
så det mærkelige er, at der stadig er folk
som ikke interesserer sig for grundstofferne
men det er der altså
og måske er de onde
eller måske kunne de ikke lide deres fysiklærer i skolen
eller de var syge da klassen havde om det periodiske system
i hvert fald er der mange humaniorastuderende i et land som Danmark
der ikke har så mange flodbølger eller aids-patienter
men til gengæld mange svineproducenter

**

stjernerne på flaget
sidder i et firkantet gitter, hvor generalerne slipper igennem
når de gnubber dér, hvor det stråler allerstærkest om natten
på satellitfotoet: et landkort bliver en farlig firkant
i gitteret gnubber molekylerne sig op ad hinanden
som pudlerne på gaderne i byen under stjernerne
på flaget, der vajer fra huse spændt op i gitre af stål
hvis rødder snurrer i Manhattans asfalt og pudlerne
kører i elevator med små sorte øjne, som stirrer
gennem glas gennem luft og altanernes gitre
spærrer for blikket spændt inde i glascylinderens sauna
hvor svedigt kondensvand på væggene danner dråber
der falder i pudlernes stirren, hvilket generer blikkets kurs
mod afgrunden, som de hænger over, fordi en stab generaler
har trykket på knappen på ellevte etage og sat skub i en del
molekyler, som nu rammer en række altankasser, og hænderne
gnider gelænderne glatte, holder fast før de falder, men vil ikke
falde som dråber af sved i det sorte øje, der stirrer fra tårnet
ud over den sydende by, låst under stjernernes gitter
og antændt af glødende cigarer på altanen på toppen
af det svajende stålskelet i halvmørket halvvejs fortabte
i tanker, men i fraværet gnider de på guldringe, som gløder
på fingrene, der griber om gelænderet og tænder ild under gaderne
når børnene sover og gule taxaer glider forbi

**

Vi er slagterne. Vi er på kursus for at effektivisere produktionsapparatet. Vi har ikke blod på hænderne. Vi har folk til det meste. Men vores virksomheder skal være fleksible. Vi kører i bus fra det ene kursuscenter til det næste. Det er der ingen ben i. I den næste provinsby nedlægger vi et slagteri med 300 arbejdspladser, de går til Polen, de går til Polen! Det er polakkernes skyld! Vi kan underbetale alt hvad det koster. Svinekoteletterne er altid på tilbud. Vores koner kan steges i smør og fløde, og så bliver det hele godt igen. Vi effektiviserer vores ægteskab, så vi kan nå det næste kursus. Der er selvfølgelig visse omkostninger forbundet med en sådan aktivitet. Men vi har lært at slappe målbevidst af, så vi er i stand til at fokusere vores kreativitet. Vi kan nedlægge alle slagterierne. Vi kan underbetale alle de små slagtesvin. Kreativiteten i top. Flytte flytte fabrik, aldrig flytte om igen.

fordi naturen lige så godt kunne slå os ihjel
fordi der er forkrøblede bjerge af
stål og beton på Manhattan
og Atlanten ligger stille og tungt
langs med kysten, plasker mod
kajen uden at brokke sig over
de rustne skrog der pløjer tværs over det
dag og nat for at fragte bananerne frem.

Krummernes blå tallerken

Krummerne knaser tallerkenen blå,
tallerkenen drejer et omrids rundt,
skyggen rammer det hvide papir,
papiret er firkantet.

Firkanten kanter bordet fladt,
bordet vipper rummet skævt,
rummet indrammer tæppet.

Tæppet ormer sig fra væg til væg,
væggene kalker ansigtet hvidt,
støvet knaser tæppet itu,
vinduet rammer en støvregn.

Regnen knuser øjenbrynet sort,
øjenbrynet rynker øjet grønt,
knytnæven synger øjet rødt,
knytnæven hæver øjet blåt.

Øjet vasker knytnæven uskyldig,
kinden fugter regnen,
gråden knuser gaden,
gåden ormer sig over gulvtæppet.

Tæppet samler støv,
støvsugeren hyler dagen i gang,
stikket vrikker ledningen lang,
ledningen klaprer slanger grå.

Slangerne slubrer kattens mælk,
tungen hiver væsken ind,
væsken rutscher halsen ned.

Flaget er på halv.
Halsen er på halv.
Tungen ud af halsen.

sandheden er de grå molekyler i gitteret
som skal renses og skrives ind som en
fortælling om destillation, kloakker
og regnvejr: i de østlige egne rynker skyerne sig sammen
om natten ved Søernes farlige firkanter
hvor cyklister går igen og igen
uden at spejles i det sorte vand
du er død
når kameraet skærer rytmen
i pedalerne over i indtil nu og nu
molekylerne fryser i gitre af fastlåst lys
som du renser for smog og elektriske ladninger
idet firkanten bliver færdig og dør

Når jeg siger ”naturen er fantastisk”, så er det fordi den er det,
men også fordi jeg mener det og jeg mener det fordi den er det,
hvis du forstår, hvis du kan læse mine læber: ”naturen er fantastisk”
siger jeg og jeg mener det på baggrund af alt det den er, altså
det hele, jeg mener det på baggrund af det hele, for det hele er natur
og natur er det hele:
rå og blodig som vi kan lide det
stille og frodig som en mus eller muse.

Når jeg siger ”naturen er fantastisk”, så er det ikke fordi den ikke er det,
nej det er fordi den indeholder sig selv i sig selv, som er dette begreb ”natur”
der selvfølgelig selv er natur, det kan så være, kan man indvende, at når
ordet ”natur” selv er natur, er det så ikke noget andet først, eller
først er det f.eks. produkt af kultur, og så natur, ligesom vores byer f.eks.

Men jeg er selv natur, når jeg siger ”naturen er fantastisk”, så er det fordi
jeg siger det, jeg siger ”naturen er fantastisk” og mener det, for jeg var engang
ude i den. Naturen. Og det var fantastisk. Det var henrivende. Det var
en anden fornemmelse af sammenhæng, end den man møder på f.eks.
internettet, der jo også et eller andet sted er natur, og internettet er
et fantastisk sted at være, siger jeg, men det ved jeg ikke om jeg mener,
for hvem stiller ikke straks spørgsmålet: ”kan man være i internettet?”,
hvilket jo efter sagens natur er et dumt spørgsmål, for selvfølgelig
kan man ikke det, ikke endnu i hvert fald – måske i fremtiden -, men man
kan i alle tilfælde være på internettet, hvilket ikke gælder naturen.

Du kan ikke være på naturen, medmindre du selvfølgelig bliver høj
på skidtet, og så er det fantastisk!

**udbytning

En mand i Danmark kan producere 100 rene sokker i timen
En mand i Afrika kan producere 10 beskidte sokker i timen

Men fordi en mand i Danmark også kan producere et luftkastel på en time, så producerer manden i Danmark et luftkastel i stedet for 100 rene sokker, Manden i Afrika kan ikke producere et luftkastel, men han vil gerne ha et. Så han slår sig sammen med 9 andre afrikanske mænd og en gratis vaskekone og producerer 100 rene sokker. Dem bytter de så for et nyt luftkastel.

Efter to timers arbejde betyder det:
En mand i Danmark har 100 rene sokker og et nyt luftkastel.
En mand i Afrika har 10 beskidte sokker og deler et luftkastel med 9 andre mænd, der lugter af sved. Og en vaskekone der er glad.

Eller.
Uden byttehandel intet luftkastel til afrikanerne.

Eller:
En mand i Afrika kunne godt producere sit eget luftkastel. Det ville bare tage ham et år og en sommer. I alle tilfælde, til han havde lært sig fidusen. Det er derfor der er mere fornuft i at afrikanere producerer sokker og overlader det til os at producere luftkasteller.

Kapitalisme er fornuftig. Kapitalisme er rationel. Kapitalisme er den bedste løsning. Den sidste løsning. Og omvendt. Og omvendt.

Naturen er fantastisk fordi der ikke findes
Nogen ting i naturen som er symmetriske
Ikke to ting spejler hinanden
Hvis træerne har stilt sig ved siden af hinanden
Som f.eks. i en skov
Er afstanden mellem dem aldrig den samme
Og grenene vender sig altid lidt for langt til venstre eller højre

Naturen er fantastisk fordi det fantastiske
Er helt almindeligt i naturen
Det er hverdag
Det er sommer
Det er sent på sommeren
Det er sensommer
Træerne står i solnedgangen
Ude i selve solnedgangen
Og brænder

Naturen er fantastisk fordi
Ænder er smukke
Svaner er smukkere end ænder
Det er fantastisk

Naturen er fantastisk fordi jeg siger det
Fordi jeg siger det fordi jeg kan sige det
Det er naturens skyld
Jeg er naturens skyld

Naturen er fantastisk fordi alting kan brænde
Hvis blot man varmer det op til tilstrækkeligt varme temperaturer

Naturen er fantastisk fordi der er så meget vand

Giv mig alle dine bananer
Jo
Giv mig så bananerne
Jeg er så sulten
Hvis du ikke giver mig dine bananer bliver jeg mere sulten end jeg allerede er
Jeg er meget sulten
Du har så mange bananer jeg vil have nogen af dem
Bare 1 banan
Kom nu
Jeg lover det
Giv mig den banan
Kom nu giv mig den banan i min hånd
Tak
Det var virkelig sødt af dig
Det er en flot banan
Giv mig en banan til
Giv mig den banan
Tak
Det er en flot banan
Ja
Bananen er gul
Giv mig flere gule bananer
Bananen du gav mig er krum
Giv mig flere krumme bananer
Giv mig dine krumme og gule bananer
Jeg kan bedst lide de krumme og gule bananer du har så mange
Men jeg synes dine krumme og gule bananer er flotte
Hvorfor vil du ikke give mig nogle flere bananer
Jeg har jo sagt at jeg kun vil have et par bananer mere nu
Men nu siger jeg det ikke mere
Nu er du træt af at høre mig tale om dine bananer
Nu giver du mig alle dine bananer
Nu kravler du op i dine banantræer og henter bananerne til mig
Nu kaster du bananerne ned til dine venner som griber bananerne med hænderne
Nu kommer dine venner bananerne i store poser
Nu kravler du ned fra dine banantræer og hjælper dine venner
Nu lukker du og dine venner poserne med jeres store hænder
Nu bærer I bananerne i poserne ned til kajen hvor et skib som I synes er flot lægger til
Nu synes I skibet er flot
Nu går I på jeres fødder om bord på det flotte skib med bananerne på jeres rygge i store poser
Nu lægger I bananerne fra jer i lastrummet og
Nu går I tilbage til jeres banantræer
Nu begynder bananerne langsomt at rådne

Tro ikke på træerne

Tomme vindueskarme
dollartapet
vi tror ikke på træerne

ridder gennem hver by
på ryggen af en seddelmager
vi tror ikke på træerne

sender tom kapital
i kædebreve over himlen
vi tror ikke på træerne

hvis frank tror på karl
tror jeg på greenspan
men vi tror ikke på træerne

**udbytte 1

på samfundets kreative bundlinie
de røde mænd med hul i lommen
deaktiverede

1: Jeg har ikke mere fantasi
1: Jeg har fundet på for mange ting
1: Der er ikke flere ting at finde på
1: Men det er forår
2: Men det er sommer
3: Men nu er det sent på sommeren
2: Men det hedder sensommer
3: Men det er sensommer
1: Men det er sensommer
1: Og det lyder flot
1: Sensommer 2: Sensommer 3: Sensommer
1: Det er poetisk
1: Det er sensommer
1: Og jeg har ikke mere fantasi
1: Jeg har fundet på alt for mange ting
1: Nu er der ikke flere ting at finde på
1: Det gør alting umuligt

**

Dette teater er fyldt med unummereret pladser
og starletterne stinker af sved, mens publikum
der er sat, synker hen i selvforglemmelse
selvbekræftelse og selvbetændelse –
”det er præcis som i virkeligheden” er der en
der siger i samme øjeblik
som
starletterne stikker romerlys op i røven på hinanden
og romerlysene springer og starletterne skærer håret
af: med skalpel! Og huden den brister
og scenen den brister og står i lys lue –
”det er fedt, den måde nuet lissom blir iscenesat, bliver
fokuseret, kommer tilstede” er der en
der siger i samme øjeblik
som
en landsby i Dafur bliver brændt af
og børn bliver myrdet af børn:
Teatret er fyldt med unummererede pladser
og børn bliver myrdet af børn

HCAndersen tog med tog til Amerika
og skyggen fulgte med, med HCAndersen til Amerika
med København i bagagen og bagagen på taget
og HCAndersen kom til kejseren og kejseren
sagde: ”Du har jo ikke noget tøj på!”, og skyggen
svarede: ”Men det har jeg!”, men HCAndersen er død
og de døde synger i kor: ”Vi har ikke noget tøj på”
og ”Vi er de glade syngemænd og –kvinder”

**

Papiret er lavet af træ. Træ er lavet af træet. Træet stod i en skov. Der var dyr i skoven. De kravlede rundt i træet i skoven mens de brølede. De fløj gennem skoven mens de brølede. De brølede og fløj ind og borede sig ind i træets bark mens deres øjne lyste orange ind i mørket. Det sagde en knitrende lyd, da barken faldt som papir ned på jorden, der sagde en knitrende lyd da dyrene faldt sammen som brændende aviser oven på barken for foden af træet som sagde en nøgen lyd, da det stod der, nøgent, mens de huggede i det og det faldt som penge ud i det blå.

BANG! Du er død. Nå, jeg slår op. Og tager til Amerika.
Og bygger et slot. Med lånte penge. Af papir. Og tal.

nu falder IB Michael i søvn igen

nu
nu kan det dø
og nu
nu dør det
nu nu sygner det hen og forsvinder
nu
men nu er det så slut
nu
nu holder det altså op
nu ender det
nu slutter det her
nu
nu
nu kan det ikke længere
nu går det i stå
nu lader vi falde hvad ikke kan stå
nu
nu er der stille
nu det er slut
nu
nu er det ikke længere
nu bryder det sammen
nu bryder det sammen igen
nu bryder det sammen
nu går det i stykker
nu dør det igen
nu
hvis det nu det kastede sig selv over bord og sprang ud med en løkke om halsen
hvis det nu gik fra sig selv
hvis det nu gik og gik fra sig selv
hvis nu det gik og gik og gik og gik i stå
hvis nu gik gik fra det og det gik i stå
hvis nu det gik i stykker
men hvad hvis det ikke gik
hvis nu det slet ikke gik
hvad hvis det ikke
eller hvis det alligevel gik og gik op i limmingen og ligningen gik op
eller hvis vi begravede det
hvis vi nu begravede det og købte en gravererpen og skrev dets navn på stenen
hvis nu vi gjorde det og den stod for evigt
hvis nu vi gjorde det og den stod for evigt
hvis nu vi gjorde det
men
hvis nu den ikke stod længere
den ikke længere stod imod
hvis nu den faldt
og faldt om
nu faldt den
nu krakkelerede den
nu holdt den op med at eksistere
nu går den bort
nu
nu eksisterer det ikke længere
nu går det bort
nu er det gået
nu flyver det med michelangelo
nu sover det hos fladfisk
nu ligger det hos orme
nu er det flyttet ind i sin faders hus
nu er det ikke mere
nu har det indløst sin sidste check
nu er det dødt
nej det er ikke lige
nej den var ikke hjemme
den var lige på vej ud af døren og nu er den væk
du må komme før den går igen
du må komme før det går igen
nu går det igen
nu går det igen som IB Michael
nu går IB Michael igen som et spøgelse
nu ligger IB Michael i jorden
nu er han så til sin egen begravelse
nu sover han lige så stille ind
nu er IB Micael sovet ind
nu er IB Michael død
nu er han død
nu er han blevet til den
nu er den blevet til det
nu ligger det i jorden
nu ligger det i jorden
nu er det sovet ind
nu erdet sovet ind
nu sover det
nu falder det
nu falder det
nu falder det i søvn
nu er det IB Michael igen
nu går IB Michal igen
nu er han væk
nu er han det
nu er det det
nu er det dødt
det var det
nu er det faldet i søvn
nu er han faldet i søvn
nu er det væk

Når rytmen skærer melodien
Når melodien skærer betydningen
Når betydningen skærer rytmen
Når rytmen skærer betydningen
Når betydningen skærer melodien
Når melodien skærer rytmen

Når kniven skærer bananen
Når bananen skærer kagen
Når kagen skærer kniven
Når kniven skærer kagen
Når kagen skærer bananen
Når bananen skærer kniven

Når hænderne skærer lommen
Når lommen skærer eventyret
Når eventyret skærer hænderne
Når hænderne skærer eventyret
Når eventyret skærer lommen
Når lommen skærer hænderne

Når pengene skærer træet
Når træet skærer hesten
Når hesten skærer pengene
Når pengene skærer hesten
Når hesten skærer træet
Når træt skærer pengene

Når posten skærer vampyren
Når vampyren skærer reklamen
Når reklamen skærer posten
Når posten skærer reklamen
Når reklamen skærer vampyren
Når vampyren skærer posten

Når du skal sove lægger du dig helt
ind til væggen for at beskytte dig
mod bilerne som farer forbi din seng
i mørket på gulvet med det lange lys
tændt en hyldest til kunsten at skære tynde
skiver lygternes tynde skiver lys flyver forbi
bilernes tynde hjul roterende klinger
over øjet i tynde skiver lys en tynd
søvn end tynd beskyttelse

Biotransmorf-nanometa-tekstur
og hår under armene!

At du da
da du dør
at bo at
det du da
da det det
da at at
det gør du
du da det
osv....

SEJE BESKIDTE TYRELORTE KLAPSAMMNER
RUL HUND KRONE KÆMPE
KROP MAKS CHILI DRONNING TOTAL
KAFFE BUKSER TELEFON
PRINSESSE ØJNE SKO
EKSTREM INFORMATION HUS
HR KOLD NÆSE KONGE
HR KOLD NÆSE KONGE
STINKENDE WHISKEY FORDRUKKEN BABSE
TOP VAND ILD HEST
HEL SORT KRONE KRONER
DRÆB FEDT KNEP RUL
STOR OND MESTER SVING
TOTAL HJERNE STENER
GIGANTISKE BØGER MEGA FEDT
TOP SEJ ØKSE HUS
SPÆDBARN HONNINGE KLAR
FINGER VINDUE SKYGGE
SORT KLAPSAMMEN KAFFE
KNEP ILD TOTAL BRÆND
TYRELORT SEJ HR TYRELORT
SEJ HR MEGA SKØR PENGE DRONNING

III – fem haiku til Bo Lille!

hun drikker af
skyggerne. ikke
sky min sky.

*

H. C. Andersen
er vampyr,
skriver Birgitte Bardot.

*

papiret er død
længe leve pengene
der er grenenes hænder
fremstrakt i i.

*

i er portrættet
af H. C. Andersen
han er en sky i Birgitte
Bardot og hun er et træ.

*

i den blå, blå skov
holder en bil i hodet
med lygterne tændte
lyser pupillen.

II

like the setting sun
én atombombe

i Birgitte Bardot
og hendes skød
er Xeroxhænder.

og det er det skød
H. C. Andersen
skriver på.

Birgitte Bardot, H. C. Andersen og
Den Ægyptiske Mafia holder møde
i Den Grimme Ællings hode.

like the setting sun
i Birgitte Bardot
og alt hvad hun rører.

H. C. Andersen er ikke
Den Ægyptiske Mafia
når han skriver; molekylerne
er ikke.

I

H. C. Andersen tog til Amerika.

Amerika er død.

Ni Ryttere red
ham i Xerox.

Amerika er død.

Ni Ryttere red ham i Amerika
/ er død.

Xeroxhænder er intermezzo.

Amerika er penge i pungen.

Pungen er xeroxhænder.
De Ni Ryttere løber gennem
Birgitte Bardot og hun spreder
smilet i papir.

Papir er kun penge
peger ligefrem.

Er ikke hendes
kromosom.

H. C. Andersen er koret
man ikke løber.

Birgitte Bardot slentrer
hen ad blokfløjter.

Det er skyskrabere,
blokfløjterne ER. Hun
er ligeglad med De Ni Ryttere
der rider ind på cafeen. H. C. Andersen
er i Bronx, her møder han Den Grimme
Ælling. Han skriver på penge, det er bare,
igen og igen og igen, papir.

Peger lige i ansigtet
der spredes.

Birgitte er ikke blød

gaden i dit fravær

du taler i telefon
ringer til dansere fra himlen
lad os flyve
hysteriske stjerner
domænerne i flammer
gaderne er stadig åbne
vi ser på biler
tomme
fra en vindueskarm

mor far søster datter
de vil have dig til at stoppe det
lægen kom medens du sov om natten
manden i taxien ser på dig fra siden
du løber hen til en telefonboks under et violet lys
pilotens autistiske datter kigger påvejret
ser alle skyerne på rad og række
vinduerne er slørrede af kondens
en forretningsmand når ikke endnu et fly
du løber fra telefonboksen til en overfyldt station
dit hjerte er også stadig knust
som penge dog er trofaste
snart vil jeg være konge
vores penge er så trofaste

edit > replace

Jer er ikke alt
Jeg gror ikke på træerne

penge er kun papir [esa]

jeg står i en skov af ingenting. {nuller}

**tingene griber ind

tingene griber ind i sig selv
og hinanden
:: og mit hoved føles mindre jo mere det tømmes
og mit hoved føles mindre jo mere det fyldes ::

**spilleplade

min spilleplade
er fyldt med tal
jeg sætter kryds ved
dagen i dag
det er ikke timerne
jeg tæller
jeg er ingen
viser
og forsøger ikke at følge

bare et kryds
og så det næste tal

et svirp med ørene
og fluen er viftet væk
ørene i luften
og endnu en mønt på nummer 19

tal
er slørede når
jeg kan mærke
hestene
gennem mine blodbaner

spilstyreren står ved rygsøjlen [den er ikke af træ, men kan den byttes til papir?]
og tager tid
indtil der ikke er mere
luft
under hovene
eller i maven
TROJA
sagde de
men der er ikke gevinst på spillepladen
jeg vender den og der vendes øjne
på ny
mod himlen
der lukker sig
som et par læber
om lidt kommer regnen
om lidt kommer regnen
det har intet med penge at gøre.

øjne [esa]

der er håb
jeg lukker mine hænder om dit hoved
og ryster det som et bæger
og slår
øjnene ud på bordet

Troja 2 [esa]

ingen spor, ingen hestekræfter
intet tog, intet troja

**Troja 1

trompeten nåede aldrig hjem, den står
i skoven med halsen under kronerne
og træerne skutter sig
træerne, massive søjler af kommende papir,
flere hundrede tusinder af kroner
døde lig i statens skattekiste
eller trojanske papirheste i borgernes lommer

rentefald [esa]

bjerget hælder med 5%
renten falder og toget
øger farten, futfut, færten
af den kolde sø,
kolde kontanter
i lommen [bundløs]
i skattekisten [bundløs]
i søen [bundløs]

:: at nærme sig bunden uden nogensinde at nå det at falde sammen er
at nærme sig bunden uden nogensinde at nå det at falde sammen er ::

søvn [esa]

søvnen har bragt velsignet bud
og øjnene ruller som appelsiner
i din turban
i turbo
refleks retur
araber-
hingst fangst
flextid, fluxus

bonbon
tju-hej!

Jeg har ikke nogen hænder.

Jeg har mistet dem. De faldt af.

Fingrene spredt ud over kroppen.

Men jeg må være præcis.

En finger på hver skulder.

En finger på hvert knæ.

En finger på hver albue.

En finger på hver hofte.

Og en finger i begge mine øjne.

H.C. Andersen er død

Kl. 11:05, d. 4. august 1875.