Carl Nielsen kommer til København
og begynder at slå på ting
så København bliver til ”gør gavn”
og træerne i Kgs. Have er som
tangenter, alléen altså et klaver
og fuglene skriger
gi os mer! Og fuglene, ekstatiske
regenter transformerer Carls slag
til varige udtryk, som Landbrugsreform,
flag og psykotiske syner af bournonvilleballetpiger
formerer sig med træerne og soldaterne
marcherer til den blide rytme, som er
Carls og fuglene der dykker i et væk
så fredelige borgere bliver marionetter
i Carls klog og Carls klo hamrer
kling-klang til dyner
ding-dang til operetter og så videre
videre i vilde styrt og forsikringsselskabernes sang
bliver til ”det bliver dyrt”.