**fra indsigt til insekt

og de umådelige skove
forvandler sig
til smilende marker
- som vandes
med menneskenes sved
i hvilket man kan se
slaveriet og ulykken
spire og vokse
med afgrøderne

som vandes med Johanne
Heibergs sved
i hvilket man kan se
slaveriet og ulykken
spire
og vokse
fra hinanden
mens lydene smelter
sammen og
inflationen stiger og
økonomien falder
fra hinanden
mellem to hjerteslag
kan en tanke fanges
- men ikke fastholdes
som en opsparing
hvor bemyndigelsen
til at falde på halen
over renters rente
blot er påmindelse
om bedrageriets
(manglende?)
halveringstid

**

konstant være i bevægelse
mellem to kroppe to hænder
at blive overrakt til
en andens varetægt

i det sekund
hvor en hånd giver slip
og en anden tager fat

som biens befrielse
fra rosens tunge
kødfyldte blade
idet lyset rammer kronen
og alt folder sig ud
pengesedlen ”carl nielsen fold dig ud!”
om bien lukkes et syltetøjsglas
og den støder fremover kroppen
mod ingenting
i det sekund
hvor en krop giver slip
og en anden tager fat
der findes friheden
og i friheden findes
en forvandling
i den andens hånd
vil Carl Nielsen
blive foldet sammen igen
bien dør ikke i glasset
men vil opfylde et andet formål
den bliver en glasbi
der kan splintres i tusind stykker
i det sekund
hvor en hånd giver slip
og en anden ikke tager fat
i de gråspurve
der engang sad på
pengesedlerne
nu er de visne og kan rives i stykker
overgangen mellem to hænder
blev ikke fuldført
og den frihed der eksisterer
i bevægelsen fra en
hånd til en anden
frøs fast
en glasbi
der blev tabt
fordi der ikke var nogen til at tage imod
på den anden side
er græsset grønnere
hænderne rødere
pengene sortere
i det sekund
hvor en hånd giver slip
og en anden tager fat
mister du dit tilhørsforhold
dit udgangspunkt bliver
en lænke om din ankel
så længe der ikke er nogen destination
et mål
din frihed bliver din død
angsten er en påmindelse om
at du lever

**Sund fornuft er ikke så sund igen

:differencen,
er det forskellen :
hvor meget luft
hvor meget rum
(..)
afstanden mellem over og underskud
et enkelt nul
et stort hul

når først dét er tilbagelagt
er det kun
op op op / ned ned ned

herefter går det mod himlen / langt under bundlinjen
100 bliver til 1000 bliver til 100 tusinde plove
gennem bruttonationalproduktet / min kære

sund fornuft er ikke så sund igen
det er mere et spørgsmål om kroner
og hvor langt ud i skoven
jeg er

hvert blad er et afdrag
der falder til jorden
der er mørk
sort
som markedet
hvor jeg betaler for den tid
du giver mig
og stadig bliver jeg ældre

hvert blad er et læ
for den krop jeg har kær
nøjagtig som da det hele startede


og senere kom en fra ørknen
eller ned fra bjerget med tavler
jeg står i skoven
med kronerne mellem hænderne og savler

* alle disse huller i budgettet / alle disse nuller i budgettet *

+ og har du penge så må du få / og har du ingen så må du tro +

* der skal komme røg fra brand / der skal være luft mellem dine hænder *

firehundredetusinder plove gennem budgettet

i)

gaderne i København er til salg
og husene
træerne
er kun papir


ii)

Højhusene i København
ligner gamle egetræer
kan du høre vinden
hviske i bladene
den varme luft
i elevatoren
Carl Nielsen sidder i det
store hule træ
og spiller på kabeltovene
mens vi andre kører op
og ned
ad gaderne, stræderne, pisserenden, rimene i benene, rillerne i risten, fristen og fristelserne, frelseren, Carl i Kongens Have, Carl i København, Kongens København, et navn på en kagemand, monotoni mekanik nikke nik rette mak makke ret prik rikke prik prik prutte rut trut tralala-a-la-larm lurendrejer, gadefejer, fingernem, lister farverne frem og længere frem, fri for tidligere nuancer, ambulancér, balancer!, jeg vil ha’ mer’, der, der, der og der er Carl. Kommet til KBH, komponerer, ramponerer, himlen er blå, bladene ... vender sig i vinden efter Carl, Kanonkongens Havenissenar.


iii)

”har du to kroner” spørger en mand
og jeg kigger på den tokrone jeg lægger i hans håndflade
den har formen som en rundkørsel
bortset fra at der hverken er udfartsveje eller indfald
jeg tænker på højhusene
de har ikke arme
det har træerne
og menneskene
huse har ingen hænder og alligevel så meget varm luft
i boligmarkedet
folk bor i varmluftsballoner
i København,
varmlufthavn.


iv)

Der er meget varm luft mellem hænder

det er her værdien findes
overskuddet er varm luft

Niels Bohr taler i populære termer
om energiens konstans
mister én energi
vil andre modtage

nøjagtig som kapitalens værdi:
køber du af mig
får jeg penge du giver,
staten tager
tiden går og
inflationen gør indhug

varm luft anvendes derfor som regulerende faktor
en aggressiv spiller på nye markeder
så meget luft der kan sive ud
så meget luft der kan puste balloner op
så meget luft i dine lunger

Det er svært at sige om seddelpressen forældes
så længe det handler om at holde dampen oppe
og ikke fastfryse

så længe kursen er fri er der noget at tale om
er der noget at tale om
noget at tælle
fortælle
fortættet
forjættet
for satan
sat’ns
statens
breve kan åbnes med damp
og derved ikke efterlade noget spor
hver gang en paragraf tilføjes
sættes en gummibåd ud i pengehavet
det er vigtigt med et sikkerhedsnet i et cirkus
det er vigtigt at kunne skille de små fisk fra de store

Der findes forskellige scenarier,
hvor trykket på den økonomiske situation kan afprøves.

Kuldioxid er hyppigt anvendt som alternativ til varm luft,
da overophedning er en udbredt dødsårsag
blandt tænkere og andre spekulanter.

Den videnskabelige usikkerhed minder om den økonomiske ustabilitet,
men bivirkninger kan indtræffe yderest forskelligt
afhængig af de talværdier, der er sat i spil.

Når to elsker hinanden er det nemt at få det til at gå op.
Men afhængig af antallet af medvirkende
vil økonomiske udsving kunne føre til sammenbrud,
mens den videnskabelige usikkerhed formindskes
ved så store mængder.

Det er med kærlighed som med budgetter

Det er med København som det er med naturen

Det er med afslutninger som det er med begyndelser

Det er med hvid som det er med blå

Det er med dig som det er med mig

"Når folket morer sig
politiserer de ikke"

Carl Nielsen kommer til København
og begynder at slå på ting
så København bliver til ”gør gavn”
og træerne i Kgs. Have er som
tangenter, alléen altså et klaver
og fuglene skriger
gi os mer! Og fuglene, ekstatiske
regenter transformerer Carls slag
til varige udtryk, som Landbrugsreform,
flag og psykotiske syner af bournonvilleballetpiger
formerer sig med træerne og soldaterne
marcherer til den blide rytme, som er
Carls og fuglene der dykker i et væk
så fredelige borgere bliver marionetter
i Carls klog og Carls klo hamrer
kling-klang til dyner
ding-dang til operetter og så videre
videre i vilde styrt og forsikringsselskabernes sang
bliver til ”det bliver dyrt”.

**Penge og ting der falder

Når tingene falder ud af mine hænder
og pengenes værdi falder, falder
ud af det skrøbelige oppustet og
ind i det reale
og mine hænder falder af og ud
af tingene er tingenes tilstand
det uholdbare jeg, og jeg falder
så lang jeg er som en art
obligation eller noget andet stabilt
som en forskel til det reale
der er tingenes tilstand
netop nu, som en god investering
i en sikker bolig eller en usikker
fremtid af modlys, udsagn og afføring
fra toppen af boblen
er der godt udsyn, en god udsigt
men ingen indsigt i tingene så
mærkelige uigennemtrængelige de er
indtil jorden kysses igen er jeg en usikker
form af jeg, med hænderne som
krampagtigt holder fast i det faldende
i et naivt forsøg på et forestille en inflation.

Johanne Louise Heiberg tjener OK
som skuespiller, nej, hun kan ikke klage,
jeg mener: ”Hvem kan klage der har råd til kage”.

Johanne Louise Heiberg kan godt li at købe kage:
hver formiddag, når hun er ude for at promovere
sit nye stykke, driver hun forbi konditoren
for at tjekke den seneste kage ud,
og falder den i smag, ja, så køber hun den,
nej, ikke barre den, hun køber et dusin af slagsen
og hun æder dem, hun gumler, guffer, sluger
dem på stedet, hun får fråder på
ædern, ja, det derfor hun er så
rundbenet, æblekindet, let buttet, med former,
ja, som rigtig en dame skal ha det,
hun siger altid:
”Tynde mennesker kan ikke deklamere poesi
ikke provokere sindsbevægelse
ikke vise sjæl”

Johanne Louise Heiberg har god kontakt
Til sin sjæl, det betror hun mig, og videre:
”Har du noget græs?”

Johanne Louise Heiberg bruger en del
af sin indkomst på beroligende og
bevidsthedsudvidende medikamenter.
”Det er nødvendigt”, siger hun,
”for at kunne være karakter” …
”man må kunne glemme sig selv”.
Det er sådden en form for ekstra kostume
hun bruger – et ekstra lag, som, som
sidegevinst giver dybe øjne, men, altså,
bortset fra kage- og græskøberiet
er Johanne Louise Heiberg ikke nogen
god shopper. Det er lidt ulækkert sys hun,
den måde hvorpå alle bare køber og køber
ting og skrammel for derigennem at få sig
en smule identitet, en smule lys i deres grå
almindelige hatteliv.
”Næe, så skulle de hellere tag og ta i teatret
sku de, så skal de se lys”, det
fortæller hun mig inden hun forsvinder ned
af Strøget og ind i det dunkle.

Johanne Louise Heiberg har en aftale
med en journalist.

"3 mulige rytmestemmer"

* faldbudt, fortrudt, fantasiforskudt, forladt, fallit bandit *


- dagene falder på som bladende falder af -


* fallitfaldera *

Carl Nielsen i Kongens Have (1)

* bladene er skiftevis sorte og hvide
Carl har taget stikkerne
fra Blixen og spiller
de sorte blade glødende røde
og for hver gang han slår
på et hvidt blad
slår han farven ud;
to gange
og glarmesteren kaldes på arbejde

- der går ikke lang tid før København
kun vil være glas og glohedt metal
vi er for længst holdt op
med at sove i træerne
vi er for længst
forlængst


* Budgettet er en hverdagsaften og som om
noget stort er på vej.
Aktierne stiger til lejligheden ovenpå og
indkredser stilheden.
Pengetrykkeriet i Svanemølleværket.
For nærværende står alt på maximering allerede
hver eneste krone er en lytten til dét.

- Når begge visere rammer Tolv
og omstyrter døgnet
kigger jeg på bundlinjen
[ og grundvandet, vandspejlet, spændingen,
om det flyder over
om det kan bære endnu et skib
endnu en søsættelse og
bisættelse ]
de små røde mænd
der står med angstens sved

Er der kun få
kan de klemmes mellem fingrene
som små lus
der lægger æg og mens
renten stiger bliver de flere;
stimler sammen og hvor jeg før satte
min sorte underskrift er nu en blodplet
som myggemor har snablen nede i
det kan blive et blodbad
byen der males rød
lægges ned
elevatoren tager mig
til højre
dørene går op og i
øjenlåg åbnes
læberne presses sammen
seddelpressen kører
og bag lågerne i julekalenderen
dine øjne så blå i den hvide sne
knoglerne blå bag din lyse hud
Carl Nielsen slår igen den hvide farve ud
to gang og glarmesteren
kaldes på arbejde.

Dine glasben
er slanke højhuse ved molen
jeg
er blot på visit ved kanalen.

**Johanne Luise Heiberg

Jeg foretrækker sjældent at sidde yderst, der må gerne være nogen til både
højre og venstre. Dem, der sidder tættest kalder jeg mine venner, mens
dem, der sidder længere væk kun af og til bidrager til min oplevelse med
grin og klapsalver.

Mine venner, jeg og det øvrige publikum er samlet omkring en sag. En lille
sag. Hun hedder Johanne Luise Heiberg. I mens hun fortæller om hvorledes
det at blive kopieret efter alle kunstens regler falder det mig ind, at mytteri
er et udmærket begreb i forbindelse med historieskrivningen.

Piratkopiering er en måde at sprede historien og derved sikre at tid, der er
gået, ikke forsvinder. Omvendt forholder det sig med mytteri:
Den er en kamp mod tiden og hvis først klingerne krydset som to visere, der
begge rammer Tolv, så omstyrtes døgnet, året, alle forfatteres liv.

Johanne Luise Heiberg holder vejret et sekund
i Tolv. Det gør jeg også ... ... og mine venner holder hinanden i hænderne.
En lang kæde, et tog, der strækker sig fra afrejsestationen til det sidste
trinbræt. En streg i regningen? En streg over fortiden bliver en skygge over
fremtiden.

Når så mange holder vejret bliver det sekund fastholdt som en opsparing,
der nedfryses. Publikum der afventer Johanne Luise Heibergs første
vejrtrækning, der aldrig kommer.
Ingen kender stilheden før der ikke er andet tilbage end hukommelsen
om et spotlys og skyggen fra et menneske. Det sortner bag øjenene. Scenen
exploderer. Folk ligger spredt ud på gulvet og hiver efter vejret. Hænderne
har de hevet til sig. Og Johanne Luise Heiberg bader i vores ansigters sved.

tænke tænke tank
aldrig tænke tomt igen

grundstoffer

Verdensbanken har udsendt følgende notat vedrørende grundstoffer i basale økonomiske forhold

*) trojanske heste = teoretisk enhed og samlebetegnelse for periodegruppe 1: papirseddler, jernmønter, checkhæftemaskiner, oppustelige plastikkort

**) røde mænd på bundlinjen = hyppigt forekommende fænomen ved få eller manglende udbytningsformer.

***) spilleplader = betegnelse for ansigtsløs markedsplads under pseudomottoet ingen indsats ingen gevinst.

****) luftkasteller = under afvikling. Se den ballondyr.

*****) Ballondyr = farverige. kan bøjes og strækkes af de statsautoriserede klovne til ære for de røde mænd på bundlinjen.

******) Den grimme ælling = gammlet flagskib der trækker bundproppen op før den krydser nyt hav

(...)

naturen er fantastisk

abrikoser, abrikostræerne
findes ikke
græssende køer, duftende af nyslået græs, rosenrød
findes ikke
indiske elefanter, store
isbjerge og vinden i dit hår
findes ikke
størknet harpiks, solens rødmen og albinokrokodiller
findes ikke
krager der ligner huller i himlen, vandspejle, agurker
findes ikke
bananfluer, bananer og en flue lysende som en ildtang
findes ikke
i et teater
men i naturen
og måske kom det fra min mund
hvis, så vokser naturen nu i dine ørers voks
som karsen fra vattet

**finanser

nok nærmere det rene vand
ved siden af hvad verdensbanken
vasker sine hænder i et hav af undskyldninger
finanser, nedskæringer, opbrud, rentefald, inflation,
afskrivninger på betalingsbalancen
hvilken kreditværdighed!
hvilken kreditværdighed?
HC ANDERSEN ER DØD! MARKERNE ER LAGT BRAK!
ØKONOMIEN ER FALDET FRA HINANDEN OG IMPERIALismen
er en by i Rusland og en biograf i København
fortjeneste er ikke retfærdig
fordeling, forfærdelige regnestykker
// om lidt kommer regnen
om lidt kommer regnen
det har intet med vejret at gøre //
JEG SIGER JER! DET RENE VAND
fra verdensbankens store baljer med hvidt papir
trykkeklart, billige prægeplader, billige maskiner med
vesteuropæiske børnearbejdere foran TV-skærmen
de har ingen finanser at spekulere i
og deres forældre kommer ikke hjem fra fabrikken
(...)
når de modtager den første mønt og
lægger den i lommen
er det allerede
for sent. Det er en trojansk
hest, en virus, der nedbryder indefra.
ikke bare dit skind, men dit kød og blod er solgt.
du har ikke skudt papegøjen,
du er selv en bjørn uden skind
og bedraget af verdensbankens tre vise-mænd/sangere

ballondyr er ikke spild af papir

ingen bjæffen
ingen hylen
intet gris
intet tiggeri - jo
Københavns tiggeri
at verdensbanken skal sende nyt oppusteligt plastic
til de statsautoriserede klovne
der binder knuder og sløjfter
bøjer og strækker
til gunst for de små røde mænd på bundlinjen
se: hvilken hest
se: Den grimme ælling
se: Birgitte Bardot

og så over Atlanten...
hvor er det nu Verdensbanken ligger,
de skal have mere papir

Københavns Grundvand

:: lille vandspejl under jorden der ::

*

I Kongens København kan du få vand
fra hanerne
koldt, køligt - klart, klart

I Kongens København er rørene rustne
under jorden
vandet er - klart, klart

I Kongens København er der ingen rotter
i gaderne
men under - klart, klart

I Kongens København, I Kongens København

*

stiger og falder
stiger og falder
hvornår kommer det store
raballer
om vandet under København
ikke det du og jeg, vi
drikker her i København,
men det husene, bygningerne
står og falder med
vandet under
Kongens København.

Når jeg siger ”naturen er fantastisk”, så er det fordi den er det,
men også fordi jeg mener det og jeg mener det fordi den er det,
hvis du forstår, hvis du kan læse mine læber: ”naturen er fantastisk”
siger jeg og jeg mener det på baggrund af alt det den er, altså
det hele, jeg mener det på baggrund af det hele, for det hele er natur
og natur er det hele:
rå og blodig som vi kan lide det
stille og frodig som en mus eller muse.

Når jeg siger ”naturen er fantastisk”, så er det ikke fordi den ikke er det,
nej det er fordi den indeholder sig selv i sig selv, som er dette begreb ”natur”
der selvfølgelig selv er natur, det kan så være, kan man indvende, at når
ordet ”natur” selv er natur, er det så ikke noget andet først, eller
først er det f.eks. produkt af kultur, og så natur, ligesom vores byer f.eks.

Men jeg er selv natur, når jeg siger ”naturen er fantastisk”, så er det fordi
jeg siger det, jeg siger ”naturen er fantastisk” og mener det, for jeg var engang
ude i den. Naturen. Og det var fantastisk. Det var henrivende. Det var
en anden fornemmelse af sammenhæng, end den man møder på f.eks.
internettet, der jo også et eller andet sted er natur, og internettet er
et fantastisk sted at være, siger jeg, men det ved jeg ikke om jeg mener,
for hvem stiller ikke straks spørgsmålet: ”kan man være i internettet?”,
hvilket jo efter sagens natur er et dumt spørgsmål, for selvfølgelig
kan man ikke det, ikke endnu i hvert fald – måske i fremtiden -, men man
kan i alle tilfælde være på internettet, hvilket ikke gælder naturen.

Du kan ikke være på naturen, medmindre du selvfølgelig bliver høj
på skidtet, og så er det fantastisk!

**udbytning

En mand i Danmark kan producere 100 rene sokker i timen
En mand i Afrika kan producere 10 beskidte sokker i timen

Men fordi en mand i Danmark også kan producere et luftkastel på en time, så producerer manden i Danmark et luftkastel i stedet for 100 rene sokker, Manden i Afrika kan ikke producere et luftkastel, men han vil gerne ha et. Så han slår sig sammen med 9 andre afrikanske mænd og en gratis vaskekone og producerer 100 rene sokker. Dem bytter de så for et nyt luftkastel.

Efter to timers arbejde betyder det:
En mand i Danmark har 100 rene sokker og et nyt luftkastel.
En mand i Afrika har 10 beskidte sokker og deler et luftkastel med 9 andre mænd, der lugter af sved. Og en vaskekone der er glad.


Eller.
Uden byttehandel intet luftkastel til afrikanerne.

Eller:
En mand i Afrika kunne godt producere sit eget luftkastel. Det ville bare tage ham et år og en sommer. I alle tilfælde, til han havde lært sig fidusen. Det er derfor der er mere fornuft i at afrikanere producerer sokker og overlader det til os at producere luftkasteller.

Kapitalisme er fornuftig. Kapitalisme er rationel. Kapitalisme er den bedste løsning. Den sidste løsning. Og omvendt. Og omvendt.

**

Dette teater er fyldt med unummereret pladser
og starletterne stinker af sved, mens publikum
der er sat, synker hen i selvforglemmelse
selvbekræftelse og selvbetændelse –
”det er præcis som i virkeligheden” er der en
der siger i samme øjeblik
som
starletterne stikker romerlys op i røven på hinanden
og romerlysene springer og starletterne skærer håret
af: med skalpel! Og huden den brister
og scenen den brister og står i lys lue –
”det er fedt, den måde nuet lissom blir iscenesat, bliver
fokuseret, kommer tilstede” er der en
der siger i samme øjeblik
som
en landsby i Dafur bliver brændt af
og børn bliver myrdet af børn:
Teatret er fyldt med unummererede pladser
og børn bliver myrdet af børn

HCAndersen tog med tog til Amerika
og skyggen fulgte med, med HCAndersen til Amerika
med København i bagagen og bagagen på taget
og HCAndersen kom til kejseren og kejseren
sagde: ”Du har jo ikke noget tøj på!”, og skyggen
svarede: ”Men det har jeg!”, men HCAndersen er død
og de døde synger i kor: ”Vi har ikke noget tøj på”
og ”Vi er de glade syngemænd og –kvinder”

Når rytmen skærer melodien
Når melodien skærer betydningen
Når betydningen skærer rytmen
Når rytmen skærer betydningen
Når betydningen skærer melodien
Når melodien skærer rytmen

Når kniven skærer bananen
Når bananen skærer kagen
Når kagen skærer kniven
Når kniven skærer kagen
Når kagen skærer bananen
Når bananen skærer kniven

Når hænderne skærer lommen
Når lommen skærer eventyret
Når eventyret skærer hænderne
Når hænderne skærer eventyret
Når eventyret skærer lommen
Når lommen skærer hænderne

Når pengene skærer træet
Når træet skærer hesten
Når hesten skærer pengene
Når pengene skærer hesten
Når hesten skærer træet
Når træt skærer pengene

Når posten skærer vampyren
Når vampyren skærer reklamen
Når reklamen skærer posten
Når posten skærer reklamen
Når reklamen skærer vampyren
Når vampyren skærer posten

Biotransmorf-nanometa-tekstur
og hår under armene!

At du da
da du dør
at bo at
det du da
da det det
da at at
det gør du
du da det
osv....

SEJE BESKIDTE TYRELORTE KLAPSAMMNER
RUL HUND KRONE KÆMPE
KROP MAKS CHILI DRONNING TOTAL
KAFFE BUKSER TELEFON
PRINSESSE ØJNE SKO
EKSTREM INFORMATION HUS
HR KOLD NÆSE KONGE
HR KOLD NÆSE KONGE
STINKENDE WHISKEY FORDRUKKEN BABSE
TOP VAND ILD HEST
HEL SORT KRONE KRONER
DRÆB FEDT KNEP RUL
STOR OND MESTER SVING
TOTAL HJERNE STENER
GIGANTISKE BØGER MEGA FEDT
TOP SEJ ØKSE HUS
SPÆDBARN HONNINGE KLAR
FINGER VINDUE SKYGGE
SORT KLAPSAMMEN KAFFE
KNEP ILD TOTAL BRÆND
TYRELORT SEJ HR TYRELORT
SEJ HR MEGA SKØR PENGE DRONNING

penge er kun papir [esa]

jeg står i en skov af ingenting. {nuller}

**tingene griber ind

tingene griber ind i sig selv
og hinanden
:: og mit hoved føles mindre jo mere det tømmes
og mit hoved føles mindre jo mere det fyldes ::

**spilleplade

min spilleplade
er fyldt med tal
jeg sætter kryds ved
dagen i dag
det er ikke timerne
jeg tæller
jeg er ingen
viser
og forsøger ikke at følge

bare et kryds
og så det næste tal

et svirp med ørene
og fluen er viftet væk
ørene i luften
og endnu en mønt på nummer 19

tal
er slørede når
jeg kan mærke
hestene
gennem mine blodbaner

spilstyreren står ved rygsøjlen [den er ikke af træ, men kan den byttes til papir?]
og tager tid
indtil der ikke er mere
luft
under hovene
eller i maven
TROJA
sagde de
men der er ikke gevinst på spillepladen
jeg vender den og der vendes øjne
på ny
mod himlen
der lukker sig
som et par læber
om lidt kommer regnen
om lidt kommer regnen
det har intet med penge at gøre.

øjne [esa]

der er håb
jeg lukker mine hænder om dit hoved
og ryster det som et bæger
og slår
øjnene ud på bordet

Troja 2 [esa]

ingen spor, ingen hestekræfter
intet tog, intet troja

**Troja 1

trompeten nåede aldrig hjem, den står
i skoven med halsen under kronerne
og træerne skutter sig
træerne, massive søjler af kommende papir,
flere hundrede tusinder af kroner
døde lig i statens skattekiste
eller trojanske papirheste i borgernes lommer

rentefald [esa]

bjerget hælder med 5%
renten falder og toget
øger farten, futfut, færten
af den kolde sø,
kolde kontanter
i lommen [bundløs]
i skattekisten [bundløs]
i søen [bundløs]

:: at nærme sig bunden uden nogensinde at nå det at falde sammen er
at nærme sig bunden uden nogensinde at nå det at falde sammen er ::

søvn [esa]

søvnen har bragt velsignet bud
og øjnene ruller som appelsiner
i din turban
i turbo
refleks retur
araber-
hingst fangst
flextid, fluxus

bonbon
tju-hej!